DAF-ombytningsdele

Det bredeste udvalg i branchen


DAF tilbyder et alternativ af høj kvalitet til en lang række komponenter som f.eks. startmotorer, motorer, generatorer og transmissioner. Disse er kendt som DAF-ombytningsdele. 

Højeste kvalitetsstandarder

Lige som vores originale DAF-dele opfylder vores DAF-ombytningsdele de højeste kvalitetsstandarder. De genproduceres og testes i henhold til fastlagte DAF-standarder. Det sikrer, at kvaliteten af disse ombytningsdele er lige så høj som kvaliteten af nye dele. Der gælder derfor den samme garanti for DAF-ombytningsdele som for nye originale DAF-dele.

Genbrug af dele er bedre for miljøet og kan endvidere indebære betydelige omkostnings-besparelser. Med DAF-ombytningsdele reducerer du driftsomkostningerne betragteligt via hurtig ombytning af komplette komponenter til attraktive priser.

Fordelene ved at vælge en DAF-ombytningsmotor:

  • Genproduceret efter originale DAF-specifikationer
  • Gennemtestet
  • Mindre risiko for driftsstop
  • Omfattende DAF-garanti

DAF-ombytningsdele - motorer

Når en motor trænger til reparation på grund af fejl eller slitage, giver DAF-ombytningsdele dig mulighed for at få en fabriksrenoveret motor. Denne motor er kvalitetsmæssigt på højde med en oprindelig DAF-motor, fordi vi stiller de samme høje krav til renoveringen, som vi gør til produktionen af en ny motor. En original DAF-ombytningsmotor er derfor så god som ny, og samtidig nyder du godt af den attraktive pris for en ombytningsdel. DAF har et særdeles omfattende udbud, inklusive korte og lange motorblokke og hele ombytningsmotorer, og vi garanterer, at vi kan levere en passende løsning til enhver reparation.

Ombytningsmotor med ekstra værdi

Pålidelighed, brændstofforbrug, vedligeholdelse-sudgifter, emissionsværdier og garanti er afgørende faktorer, når du vælger en DAF-lastbil. Det samme princip bør gælde for en ombytningsmotor. DAF Trucks har skilt disse motorer fuldstændigt ad og samlet dem igen, som var de nye. De renoverede motorer testes ud fra de samme krav, som bliver stillet til nye motorer. Først efter en grundig analyse af testresultaterne bliver motorerne frigivet til salg. Derfor får du betydeligt mere værdi ud af en original DAF-ombytningsmotor sammenlignet med en motor, som bliver renoveret på dit eget værksted eller hos en tredjepart. Montering af en DAF-ombytningsmotor kan også give din lastbil en højere restværdi.

Fordelene ved at vælge en DAF-ombytningsgearkasse:

  • Tilpasset DAF-drivlinjen i enhver henseende
  • Mindst mulig friktion giver fordelagtigt brændstofforbrug
  • Høj kvalitet til en fordelagtig pris
  • Samme garanti som på nye gearkasser
  • Miljøvenlig gennem genbrug af materialer
  • Du kender omkostningerne på forhånd (i modsætning til reparation)
  • Kortest mulige driftsstop gennem udskiftning af hele komponenter

DAF-ombytningsdele - gearkasser

En ombytningsgearkasse, hvor gearskiftet er lige så perfekt som på en ny gearkasse? Komplet med fabriksgaranti for garanteret holdbarhed? Ja. Alt dette er muligt, fordi en fabriksrenoveret DAF-ombytningsgeargasse giver dig en ny enheds kvalitetsniveau til ombytningsdelens fordelagtige pris. DAF har en original ombytningsgearkasse til praktisk talt hver eneste lastbil i sortimentet.

Størst mulig driftssikkerhed

Gearkassen er en vigtig del af din lastbils drivlinje. Den gør det muligt for dig at køre i det bedst mulige gear, uanset last og hastighed, og med bedst mulig økonomi. Med motorer, der kan levere mere end 500 hk, kan kraftudvekslingen i gearkassen let nå op på flere tusinde Newtonmeter. Kræfter i den størrelsesorden kræver meget af transmissionen.

Ingen ønsker at løbe en unødvendig risiko. Derfor er det oplagt at gå efter den bedst mulige kvalitet, når man skal udskifte en defekt gearkasse. Med en DAF-ombytningsgearkasse får du fuld fabriksgaranti, så du kan opnå optimal driftssikkerhed og det mest komfortable gearskifte.

Fordelene ved at vælge en DAF-ombytningskobling:

  • Genproduceret efter originale DAF-specifikationer \Mindre stilstandstid for køretøjet
  • Valuta for pengene
  • Konstant tilgængelighed
  • Omfattende DAF-garanti

DAF-ombytningsdele - koblinger

Når en defekt eller slidt koblingsenhed skal repareres, får du med DAF-ombytningsdele mulighed for at vælge en fabriksrenoveret kobling. Kvaliteten af denne ombytningsdel svarer til en helt ny enhed, fordi vi stiller de samme høje krav til renovering, som vi gør til produktionen af en helt ny del. En original DAF-ombytningskobling er derfor bogstaveligt talt lige så god som ny - med ombytningsdelens særligt fordelagtige pris.

Maksimal ydeevne

Koblingen er en vigtig del af drivlinjen, og i praksis udsættes den ofte for meget kraftige slidpåvirkninger. Selv under de mest ekstreme forhold skal den yde mest muligt, samtidig med at den giver føreren den fornødne komfort ved at reducere vibrationer. Derfor består et DAF-koblingssæt af perfekt tilpassede kvalitetskomponenter.

Fordelen ved at vælge DAF-ombytningsgeneratorer og -startmotorer:

  • Tilpasset din DAF-lastbil i enhver henseende
  • Højeste ydeevne
  • Største driftssikkerhed
  • Længste levetid
  • Mindst mulig støj giver bedst mulig komfort
  • Samme garanti som på nye dele
  • Miljøvenlig gennem genbrug af materialer
  • Du kender omkostningerne på forhånd (i modsætning til reparation)
  • Bredt udbud

Let at bestille, kort leveringstid, DAF-ombytningsdele - Startmotorer og generatorer

Driftssikkerhed er en af de vigtigste egenskaber ved en lastbil, fordi stilstandstid omgående påvirker produktiviteten. Derfor er start ved første forsøg et indlysende krav. Det kræver ikke blot en kraftig startmotor, men også et pålideligt batteri, der bliver ladet op af en effektiv generator.

Disse tre komponenter skal derfor passe perfekt sammen for at garantere en pålidelig start og for at kunne forsyne alle de elektriske og elektroniske enheder på en moderne DAF-lastbil med den fornødne effekt. Derfor bør du vælge originale DAF-ombytningsdele, når du skal udskifte din generator eller startmotor. Så undgår du ubehagelige overraskelser.

Størst mulig driftssikkerhed

En kæde er ikke stærkere end dens svageste led. For eksempel giver et nyt batteri ikke den nødvendige ydelse, hvis det er sluttet til en generator, der ikke leverer tilstrækkelig effekt. Det bemærker du, når du starter. Især om vinteren, men også når der ikke er strøm nok til lastbilens udstyr og lys.

Sammen med vores fremragende kvalitetsbatterier er det grunden til, at DAF også tilbyder dig ombytningsgeneratorer og -startmotorer til en fordelagtig pris. De er bogstaveligt talt så gode som nye, og de er omhyggeligt genproduceret efter fabriksspecifikationer. På den måde får du mest mulig styrke i de enkelte led i kæden, så du kan fortsætte med at stole på det elektriske kredsløb i din lastbil og få den størst mulige driftssikkerhed.