PACCAR Inc.


PACCAR er globalt teknologiførende inden for design, fremstilling og kundesupport af førsteklasses lastvogne under Kenworth, Peterbilt og DAF navneplader. Virksomheden leverer også skræddersyede finansielle tjenesteydelser, informationsteknologi og lastvognsdele, der vedrører deres hovedforretningsområde.

Kenworth Truck Company bygger førsteklasses erhvervskøretøjer til salg i USA, Canada, Mexico og Australien og til eksport i hele verden. Peterbilt Motors designer, producerer og distribuerer også førsteklasses erhvervskøretøjer i USA og Canada. DAF Trucks producerer lastvogne i Holland, Belgien og Storbritannien til salg i hele Vest- og Østeuropa og til eksport til Asien, Afrika og Nordamerika.

PACCAR leverer sine produkter og tjenesteydelser til kunder i hele verden via et omfattende forhandlernetværk bestående af næsten 1800 lokaliteter. PACCAR International sælger virksomhedens produkter i mere end 100 lande og udvider sit forhandlernetværk i  Asien og hele verden. Ca. halvdelen af PACCAR's indtægter og overskud genereres uden for USA.

PACCAR Parts driver et netværk af distributionscentre til reservedele og tilbyder eftermarkedssupport til Kenworths, Peterbilts og DAF's forhandlere og kunder i hele verden. Eftermarkedssupport omfatter call-centre for kunder, der er åbne hele døgnet året rundt, samt teknologisk avancerede systemer, der forbedrer lagerstyring og fremmer ordrebehandling.

PACCAR Financial Services leverer tjenesteydelser inden for finansiering, leasing og forsikring til forhandlere og kunder i 15 lande, herunder en portefølje på mere end 150.000 lastvogne og anhængere og samlede aktiver, der overstiger $9 milliarder. Gruppen omfatter PACCAR Leasing, en større leasingvirksomhed for lastvogne med komplet service og med en flåde på mere end 25.000 køretøjer.

Miljømæssig ansvarlighed er en af PACCAR's kerneværdier. Virksomheden udvikler regelmæssigt nye programmer, der skal være med til at beskytte og bevare miljøet, og PACCAR har udstukket ambitiøse mål for at reducere emissionsniveauet og forbedre brændstoføkonomien i deres lastvognsmodeller.

PACCAR har hovedkvarter i Bellevue, Washington, USA. Virksomhedens og dens medarbejderes bidrag til velgørende formål viser deres stærke engagement over for de lokalsamfund, vi arbejder og bor i. PACCAR Foundation giver hvert år millioner af dollar til sundhedspleje, uddannelse og kunst.